top of page

NUUK GOLFKLUB

Golferne i Nuuk Golfklub spiller på naturligt, grønt græs. Banen har en totallængde på 4218 m. fra gul tee og 3580 m. fra rød tee. De korte hullængder til trods skal man ikke forvente en let runde, medmindre man rammer en vindstille dag. Banen er på 33 par og udgøres af fire par 3-huller, fire par 4-huller og ét par 5-hul.

​

Sværhedsgraden og course rating for 18 huller er på:

Mænd- Gul tee  CR 67.1 Slope 118
Mænd- Rødtee CR 63.7 Slope110
Kvinder - Gul tee  CR 72,1 Slope 127 

Kvinder - Rød tee CR 68.0 Slope 118

​

Preben Hilfling stiftede Nuuk Golfklub i 1992 og medlemmerne spillede på simulatorer i kælderen på Hotel Hans Egede. Siden stiftelsen arbejdede klubben med ideen om anlæggelse af en golfbane. Anlægsarbejdet til en 9-hullers bane blev indledt i 1997 efter skitser af Preben Hilfling. Anlægsbudgettet var på 4.3 mio. kr. GrønlandsBANKEN ydede et lån på 4 mio. kr, som i dag er tilbagebetalt. Daværende Nuuk Kommune ydede et tilskud på 250.000 kr.

 

Mogens Øgaard Larsen, ejer af entreprenørfirmaet Larsen & Co., som også spillede golf, påtog sig anlægsarbejdet med stor entusiasme. Han importerede muld fra Danmark til greens og rullegræs fra Island til fairways. 2000 kubikmeter muldjord blev indkøbt i Danmark og sejlet til Nuuk i 20 containere, mens 45.000 kvadratmeter specialopdyrket fairwayrullegræs, i plader på én kvadratmeter, blev købt og sejlet ind fra Island. De første fire huller stod færdige i 1999 og de resterende fem i år 2000. Tidligere købte klubben greenkeepers fra Danmark for baneklargøring hvert forår. I dag plejer vi banen med egne greenkeepers.

 

Det er svært at finde et egnet og nogenlunde fladt areal til en golfbane i Nuuk, så det var i sig selv en bedrift at anlægge en 9 hullers golfbane på så lille et areal, som der vitterligt er tale om. Reelt spiller man mellem klipperne på nogle små fairway-oaser, som i to tilfælde bruges af to forskellige huller, henholdsvis 2. og 9. hul samt 5. og 6. hul. Der er mange smalle fairways og mange blinde slag, man udsættes for. Det sker tit at éns bold spiller pingpong på klippegrunden, hvis slaget ikke rammer fairway. Der findes på banen hverken træer eller buske, som man kan bruge som pejlepunkter. Det gælder derfor om at spille strategisk og dermed holde bolden i spil på fairway. 

 

Klubhuset og selve bygningen er tegnet af civilingeniør Arne Michaelsen. Bygningen er noget af det første modulbyggeri lavet i Nuuk, hvor elementerne er fremstillet på Nuuk Værft og opført af entreprenørfirmaet C.G. Jensen Grønland A/S. I en container har vi golfbags med køller til leje for udefrakommende. Klubben har træningsnet og putting green ved siden af klubhusets parkeringsplads. 

 

Indendørs findes 2 Trackman-simulatorer, hvor man kan spille eksotiske simulatorbaner fra varmere himmelstrøg. Her er osse en stue med sofa, borde og stole, køleskab og en tekøkken, toilet, kontor, bagskabe samt grillfaciliteter og havemøbler. Endvidere findes en mindre proshop for køb af golfudstyr. 

Klubmester - Damer

  • 2000 Margit Nielsen

  • 2001 Nina Bihl

  • 2002 Kirsten Østergaard

  • 2003 Kirsten Østergaard

  • 2004 Ulla Fisker

  • 2005 Kirsten Østergaard

  • 2006 Anni Damgaard

  • 2007 Elisabeth Staun

  • 2008 Anni Damgaard

  • 2009 Anni Damgaard

  • 2010 Anni Damgaard

  • 2011 Anni Damgaard

  • 2012 Anni Damgaard

  • 2013 Anni Damgaard

  • 2014 Kirsten Østergaard

  • 2015 Bodil Hilmer

  • 2016 Anni Damgaard

  • 2017 Susanne Bisgaard Rasmussen

  • 2018 Susanne Bisgaard Rasmussen

  • 2019 Susanne Bisgaard Rasmussen

  • 2020 Susanne Bisgaard Rasmussen

  • 2021 Maria Kruuse

  • 2022 Maria Kruuse

  • 2023 Maria Kruuse

Klubmester - Herrer

  • 2000 Thomas Møller

  • 2001 Thomas Møller

  • 2002 Thomas Møller

  • 2003 Stephen Bihl

  • 2004 Niels Nygaard

  • 2005 Tom Stilling

  • 2006 Tom Stilling

  • 2007 Per Thomsen

  • 2008 Niels Nygaard

  • 2009 Tom Stilling

  • 2010 Albrecht Damgaard

  • 2011 Albrecht Damgaard

  • 2012 Rasmus Holm Johansen

  • 2013 Albrecht Damgaard

  • 2014 Jan Rasmussen

  • 2015 Simon Westmann

  • 2016 Simon Westmann

  • 2017 Simon Westmann

  • 2018 Simon Westmann

  • 2019 Simon Westmann

  • 2020 Simon Westmann

  • 2021 Jan Rasmussen

  • 2022 Simon Westmann

  • 2023 Simon Westmann

Klubmester - Juniorer

  • 2000 Hans-Jacob Brandt Olsen

  • 2001 Dennis Lorentzen

  • 2002 Hans-Jacob Brandt Olsen

  • 2003 Dennis Lorentzen

  • 2005 Dennis Lorentzen

  • 2009 Sebastian Jensen

  • 2018 Julie Tofting Hvidkjær

  • 2019 Julie Tofting Hvidkjær

Klubmester - Indendørs

  • 2019 Jan Rasmussen

  • 2022 Simon Westmann & Julie Tofting Hvidkjær

  • 2023 Simon Westmann & Vivi Petersen

Banerekorder

Gul tee - Herrer: 70 - Christian Færgemann, træningsrunde, 4. juli 2003.
Gul tee - Juniorer: 73 - Anders Posborg, klubmatch, 13. juli 2003.
Rød tee - Damer, 87 - Elisabeth Staun, klubmesterskab, 26. august 2007

Hole in One

  • 29. august 2014 - Hul 1 - Apollo Mathias Jeremiassen, træningsrunde

  • 2. juni 2019 - Hul 3 - Morten Mastrup, klubmatch

  • 21. August 2022 - Hul 3 - Simon Westmann, klubmatch

bottom of page